BørneIntra v2.19.1

Skiftende billeder

Seneste nyhed...

Kraftig stigning i Covid-19-smitte blandt børn og i familier

Kære forældre

 

Det glæder os alle, at indskolingseleverne er tilbage i skole og håber, vi inden længe også kan byde de større elever velkommen tilbage. Men vi er i en sårbar situation, og desværre ser vi nu en kraftig stigning i Herlevs smittetryk.

 

Det er blandt børn og deres forældre, at flest lige nu testes positiv for Covid-19. Så sent som i dag blev der oprettet nødundervisning for yderligere to skoleklasser. Antallet af hjemsendte skoleklasser er nu oppe på seks.

 

Derfor må vi stå endnu stærkere sammen og gøre en ekstra indsats. Så vi kan undgå ny nedlukning af ikke bare skolerne, men også af fritids- og idrætstilbuddene og butikkerne.

 

Det stigende smittetryk fordeler sig over hele byen, så vi har alle et ansvar. Som forældre til skolebørn har I vigtige opgaver:

 

  • At forældre og børn, der er trygge ved det, lader sig teste – snarest muligt og mindst én gang ugentligt.
  • At I overholder regler om hjemmeisolation i tilfælde af smittetilfælde i familien, ved børns hjemsendelse fra skole og i forbindelse med fritids-aktiviteter. Børn, som ikke kan isoleres alene, skal isoleres med en voksen.
  • At være opmærksomme på, at der i Herlev findes to muligheder for test, som kan benyttes alt efter, hvilken situation I står i. I kan læse mere om teststeder og åbningstider på herlev.dk.

 

Det kræver en fælles indsats at knække den stigende smittekurve. Det ansvar skal vi alle sammen løfte ved at overholde retningslinjerne, tage de nødvendige hensyn og lade os teste.

Vi kan gøre det, fordi vi gør det sammen.

 

 

Venlig hilsen

 

Camilla Ottsen

Centerchef

Center for Dagtilbud og Skole